top of page

Krebsen

 

22 Juni- 22 Juli

Dit element: Vand

 

Skæbne planet: Månen

 

Symbol: Krabbe

 

Din sten: Månesten
Se alle krebsens lykkesten

 

Krebsens skjulte ønske: At føle sig trygge (følelsesmæssigt, åndeligt, romantisk og finansielt).

Beskrivelse:

De der er født under tegnet krebsen, er styret af den mystiske måne. Det er rimeligt at sige, at de fleste krebs er ene modsigelser. De er medfølende og omsorgsfulde mod venner, familie og kærester, men de kan skære ind til benet med deres jaloux bemærkninger og stadigt skiftende humør.

Ligesom deres astrologiske symbol – krabben – kan krebsen synes hård og ufølsom på ydersiden. Men for de af os, der kender og elsker “Måne barnet”, forstår vi, at under den hårde overflade findes en blødhed og følsomhed, der gør dem så specielle …

Ligesom månen gennemgår mange forandringer, i takt med at den bevæger sig fra nymåne til fuldmåne, gennemgår Krebsen også mange forandringer gennem livet. Krebsen er følelsesmæssigt letpåvirkelig, men samtidig selvsikker og udholdende. Sikkerheden sættes højt og det resulterer ofte i overdrevne forholdsregler med henblik på eventualiteter i fremtiden.

Krebsen indskrænker ikke dette til sig selv, men omfatter både venner og familie som opfatter krebsen som både hjælpsom og omsorgsfuld. Den typiske krebs vil ofte være i besiddelse af indtil flere samlinger, som vedligeholdes med omhyggelighed.

Kærlighed og romantik betyder mere end noget andet, for dette tegn (dog kan penge i banken, en gang i mellem overskygge). Krebsen er ikke nærig med ømheden overfor sin partner og lægger stor vægt på troskab fra sin egen, såvel som sin partners side.

Med deres foranderlige natur er krebsen fascinerende, mystisk, stimulerende og meget dragende. Krebsen er en af de mest magiske af alle stjernetegn og når først deres magi har nået dig, er de de mest trofaste livsledsagere eller venner. Når alt kommer til alt, er månen så ikke én af de mest omtalte og romantiske astrologiske tegn?

 

© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

  • Facebook App Icon
  • Twitter App Icon
  • Google+ App Icon
bottom of page